Træf
for finsk lapphund og finsk hyrdehund:
I weekenden den 28. og 29. august holder vi træf
for finsk lapphund og
finsk hyrdehund. Om søndagen har vi et skue med en finsk ekspert som
dommer, Tapio Kakko. Tapio er uddannet eksteriør dommer i Finland og
dømmer racerne i Finland og har dømt mange af deres special udstillinger
ligesom han også i Sverige har dømt flere af svensk lapphundeklubs
specialudstillinger. Han er en af de få finske dommere der er godkendt
til
at lave avlskåringer på finsk lapphund og finsk hyrdehund i Finland og
regnes deroppe som en kapacitet på racen. Han har i en meget lang årrække
siddet både i bestyrelse og avlsudvalg i lapphunde klubben i Finland. Han
har selv opdrættet finsk lapphund siden 1988 og har som en af de eneste
opdrættere af racen modtaget finsk kennel klubs æresbevisning for
succesfuldt opdræt.
Vi har 65 hunde tilmeldt skuet og Tapio har lovet at give mundtlige
bedømmelser af hundene og forklare publikum om, hvorfor han placerer og
bedømmer hundene som han gør samt fortælle om racernes anatomi og
kendetegn mens han dømmer.
Så hvis nogle dommere for gruppe 5 ( eller nogen der overvejer at blive
dommer for de to racer ) skulle være interesseret er de selvfølgelig
meget
velkomne til at dukke op. Jeg tror på det bliver lærerigt og det er
hvert
fald en unik mulighed i Danmark for at høre en rigtig ekspert på de to
racer kommentere og forklare, hvad man i Finland dømmer efter og kigger
på. Ønsker man at læse lidt mere om Tapio kan man besøge hans
hjemmeside
http://www.elisanet.fi/jakalakummun/Summary_in_English.html
På dette link kan man se den oprindelige invitation til arrangementet,
hvor der ligeledes står adresse mm ( det er en spejderhytte på Fyn ).
http://www.spidshundeklubben.dk/aktiveteter/AARETS+TRaef.pdf
Er der nogle spørgsmål er man velkommen til at kontakte mig på telefon
28
56 01 26 eller mail info@lapinlumon.dk
Mange hilsner
Sarah Brandes
|